Den kristne kirke har sin egen kalender, nemlig kirkeåret, som begynder 1. søndag i advent. Her kan du finde tekster og inspiration til hver dag i kirkeåret.
Rør ved/klik på grafikkerne nedenfor og brug menuen
Tekst og research: Mads Boel Bendix. Grafik: Marcus Strøm-Hansen, Mads Boel Bendix, Barbara Dahl Poulsen, Ole Munk og Kim Schou.
Note: Vores kirkeårskalender tager højde for alle de dage, der kan indgå i et kirkeår. Nogle år indeholder færre søndage end andre.
I 2021 bruger man første tekstrække
I 2020 brugte man anden tekstrække
Hvorfor begynder kirkeåret den 1. søndag i advent?
Kalenderåret begynder som bekendt den 1. januar, men den kristne kirke har sin egen kalender, det såkaldte kirkeår.
Kirkeåret begynder med 1. søndag i advent, som altid er den fjerde søndag før juledag.
I løbet af kirkeåret er der cirka 60 søndage og helligdage. På hver af de dage holdes der gudstjenester med hver sin tekst fra Det Nye Testamente.
Idéen med kirkeåret er således at fortælle hele Jesu historie fra advent til advent. Når året er gået, er historien om Jesus fortalt færdig.
Samtidig afspejler kirkeårets faser også årstidernes gang. Kirkeårets centrale fester er påskefesten og julefesten. Sådan har det været lige fra oldkirkens dage.
Påskefesten var den ældste og den mest centrale fest. Det er festen for Jesu lidelse, død og opstandelse. Senere kom julefesten, festen for Jesu fødsel. Og det er altså omkring disse to fester, at hele kirkeåret er bygget op.
Tekst: Henning Nørhøj og Kim Schou. Video: Rasmus Fahrendorff.
Hvorfor er der to tekstrækker?
Og hvordan ved man, hvilken man skal læse?
Kirkeåret afgør, hvilke bibeltekster, der skal læses op i kirken på dagen. Teksterne står bagerst i salmebogen. Men der findes to tekstrækker; hvordan ved man, hvilken man skal læse?
Det er meget nemt:
Den første tekstrække bruger man i de ulige år; den anden bruger man i de lige år.
Ja, okay – næsten. For så er der lige det med, at kirkeåret ikke helt følger kalenderåret, så der er én undtagelse: I adventstiden bruger man i de ulige år anden tekstrække og i de lige år første tekstrække.
Første tekstrække er den ældste – den blev til i den tidlige kristne kirke.
Anden tekstrække kom til i 1885, fordi man syntes, der var for mange bibeltekster, man aldrig fik læst og brugt, når man kun havde én tekstrække.
I 1992 reviderede folkekirken teksterne, så man nu altid fik tekster fra Det Gamle Testamente i gudstjenesten.
Normalt læser man tre tekster fra Bibelen op hver gang:
1. En læsning fra Det Gamle Testamente.
2. En anden læsning, der som regel er fra et af brevene i Det Nye Testamente og kaldes "lektien" eller "epistlen".
3. En sidste læsning, der er dagens prædiketekst. Læsningen er fra et af de fire skrifter om Jesus, kaldet evangelier.
Præster i folkekirken skal holde sig til tekstrækkerne af især to årsager:
1. Så præsterne ikke kun prædiker ud fra ”favoritter”, men også ud fra vanskelige tekster.
2. Fordi tekstrækkerne følger Jesus fra hans fødsel (advent) over hans død og opstandelse (påske) til hans genkomst (kirkeårets sidste dag).
På den måde kommer man omkring hele Jesus’ liv og det meste af Bibelen hvert år.
Tekst: Kim Schou og Mads Boel Bendix. Kilde: Bibelselskabet. Video: Rasmus Fahrendorff.
Kirkeårets farver: Hvorfor er advent lilla og påsken hvid?
Til kirkeårets forskellige perioder er der knyttet en række farver. De kaldes for liturgiske farver.
Kirkeårets farver ses i kirken på præstens messehagel, altså den dragt, han bærer over præstekjolen, og ofte også på blomsterne på alteret.
Grøn er trinitatistidens farve og symboliserer vækst, forår og håb. Den anvendes i helligtrekongerstiden og trinitatistiden, hvor evangelieteksterne fortrinsvis handler om Jesu barndom og opvækst samt om at vokse i troen, sådan som det for eksempel udtrykkes i salmelinierne: "Lad Jesu ager grønnes smukt, lad ordet bringe troens frugt" (Den Danske Salmebog 391, vers 1).
Hvid symboliserer renhed, glæde, hellighed og uskyld og er kirkens festfarve. Den anvendes således juledag, hvor Jesu fødselsdag fejres, de to påskedage som markerer opstandelsen, allehelgen, Mariæ bebudelsesdag, Kristi himmelfartsdag samt skærtorsdag, hvor Jesus indstiftede nadveren.
Den violette farve symboliserer ånd, alvor og anger. Den bruges i advents- og fastetiden, palmesøndag samt på store bededag. At faste og advensttid er alvorsfyldte perioder, ses også af evangelielæsningerne som knytter sig hertil. De er ofte præget af formaninger og opfordringer til bod og omvendelse.
Rød er ildens, blodets, kærlighedens og Helligåndens farve og symboliserer endvidere lidenskab. I pinsen mindes vi, at Helligånden kom over apostlene i form af ildtunger, derfor den røde farve. Som blodets farve benyttes den kirkens eneste martyrdag, sankt Stefans dag, som er 2. juledag.
Sort er sorgens og dødens farve og bruges udelukkende langfredag.
Tekst: Nana Hauge. Video: Rasmus Fahrendorff.
Fra advent og jul over påske, pinse og trinitatis-tiden: Det vigtigste at vide om mærkedage og højtiderne
Advent er et ord, som er hentet fra den gamle græske og romerske kultur. Ordet dækker over den begivenhed, hvor guddommen viser sig i sit tempel. Eller det kan betyde en herskers overtagelse af magten og hans dermed sammenhængende besøg og hyldning i sin by.
Adventstiden varede oprindelig 40 dage, men blev kortet ned til at omfatte de sidste fire søndage før jul. Derfor er det skik mange steder at tænde de fire lys på en adventskrans og dermed tælle ned til juleaften.
Julefesten er, sammen med påskefesten, den ene af de to store fester, som kirkeåret er bygget op omkring. Det er en fest, som er kommet relativt sent ind i kirkens historie. Ja, det ser ud som om julefesten først er blevet fejret ved en gudstjeneste i den nybyggede Peterskirke i Rom omkring 335/337.
Julefesten opstod i den vestlige del af den tidlige kirke, nemlig i Rom. I den østlige del af kristenheden mindedes man til gengæld Jesu dåb den 6. januar. Denne fest kom også til at indeholde fejringen af Jesu fødsel.
Men i Rom lagde man nu Jesu fødselsdag på den 25. december, som var tidspunktet for en gammel romersk fest for solen. For i Det Nye Testamente kunne man ganske rigtigt ikke finde nogen dato for Guds søns fødsel.
I oldkirken havde man en teori om, at Jesus var undfanget den 25. marts og ved at tælle frem nåede man så til 25. december.
Jesu fødsel fejres juleaften og juledag.2. juledag er til minde om kirkens første martyr, Stefanus.
Julefesten gik i den vestlige del af kristenheden over i helligtrekongersfest, det vil sige festen for de tre vise mænd, der mødte op ved Jesu fødsel.
Derfor tæller man helligtrekongerssøndage frem til fasten. Men lige inden fastelavn søndag kommer følgende to søndage:
Septuagesima (latin): Den 70. dag før påske, skønt der kun er 64 dage til påske. Oprindeligt var det en søndag, hvor man mindedes jødernes 70 års eksil i Babylon.
Dernæst kommer seksagesima (latin): Den 60. dag før påske, selvom der med denne dag kun er 56 dage til påske.
I tiden op til påske har kirken en fastetid. I den danske folkekirke som er evangelisk-luthersk, praktiseres ikke faste. Derimod praktiserer mange katolske og ortodokse kristne (både græske og russiske) fasten, dvs. de afholder sig fra at spise kød. Mange ortodokse kristne afholder sig også fra mælkeprodukter og fisk.
Alligevel markerer kirken stadig fastelavn den sidste søndag inden fasten.
Dernæst tæller man tre søndage i fasten indtil midfaste søndag, som er den midterste helligdag inden selve påskedagen. Dernæst følger Mariæ bebudelsesdag, som falder ni måneder før jul og er til minde om budskabet til Maria om, at hun skal føde Guds søn.
Påskefesten stammer fra jødedommen. Jøderne fejrer påskefesten til minde om udgangen af Ægypten. Den jødiske påskefest er i dag en hjemmets fest, hvor man samles fredag aften ved den store påskesabbats begyndelse og spiser et måltid, der på én gang understreger familiefællesskabet og så den fortælling, der ligger bag festen. Hovedingredienserne i måltidet er ugæret brød, lammesteg og hertil vin.
Kirken har så overtager den jødiske fest, idet Jesus netop blev taget til fange og henrettet under jødernes påske. Forinden tilfangetagelsen fejrede han selv påskemåltidet med sine disciple. Her tydede han brødet som sit eget legeme og vinen som sit blod. Jesus forstås af de første kristne som det påskelam, der ofres og slagtes.
I den ældste kirke var kernen i festen de hellige tre dage fra langfredag til påskemorgen. Dette blev senere udvidet til den hellige uge. Højdepunktet i påskeugen var selve påskenat, hvor man vågede indtil morgenen gryede som tegn på Jesu opstandelse.
I oldkirken blev det imidlertid hurtigt et kalendermæssigt problem, hvornår påsken egentlig skulle holdes. Hidtil havde man lagt påsken samme dato hvert år, ligegyldigt om påskedag faldt på en søndag eller ej. Man rettede sig simpelthen efter den jødiske dato for påskefesten.
På et stort kirkemøde i Nikæa i 325 blev det bestemt, at påsken skulle holdes på første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det gælder stadig.
Påskeugen indledes med palmesøndag til minde om Jesu indtog i Jerusalem, hvor folkeskaren spredte palmeblade ud foran Jesus.
Skærtorsdag fejres Jesu indstiftelse af nadveren.
Langfredag er helligdagen til minde om Jesu korsfæstelse og død.
Påskeugens højdepunkt er de to påskedage til minde om Jesu opstandelse.
Efter påskefesten er der 50 dage indtil pinsefesten. Her var det oprindeligt forbudt at faste, fordi det var en festtid, hvor man i kirkens gudstjenester og de læste tekster fra Det nye Testamente koncentrerede sig om Jesus som den opstandne frelser.
Fredagen før den 4. søndag efter påske har vi en officiel helligdag, store bededag. Denne helligdag blev indført ved kongelig forordning i 1686 som en bods- og bededag for at samle alle de bods- og bededage op, som ellers var afskaffet ved reformationen.
Efter 40 dage fejrede man Kristi himmelfart. Og efter 50 dage fra påskedag fejrede man så Helligåndens komme, pinsefesten. Også her placerede man i oldkirken pinsefesten på en jødisk festdag, nemlig festen til minde om dengang, Moses modtog lovens tavler af Gud Herren på Sinai bjerg.
Efter pinsefesten kommer så trinitatistiden (trinitatis = treenighed) som omfatter den lange række af søndage fra pinse til advent - altså hele sommeren og efteråret frem til december.
Trinitatistiden indledes med trinitatis søndag, hvor det markeres, at Gud er treenig. Denæst tæller man maksimalt 26 søndage efter trinitatis. Det er i dag blevet en festløs tid. Men sådan har det ikke altid været, idet denne tid før reformationen var markeret af en række helgenfester. Tilbage af helgenfesterne er allehelgens søndag. Her mindes man idag dem i sognet, der døde i løbet af året. Men før reformationen var det en samlet mindedag for kirkens martyrer og helgener.
Med sidste søndag i kirkeåret er kirkeårets ring sluttet.
Tekst: Henning Nørhøj.
Kalender: Hvilken dag i kirkeåret er det nu?
7. januar: 1. søndag efter helligtrekonger.
14. januar: 2. søndag efter helligtrekonger
21. januar: Sidste søndag efter helligtrekonger
28. januar: Søndag septuagesima
4. februar: Søndag seksagesima
11. februar: Fastelavnssøndag
18. februar: 1. søndag i fasten
25. februar: 2. søndag i fasten
4. marts: 3. søndag i fasten
11. marts: Midfaste søndag
18. marts: Mariæ bebudelsesdag
25. marts: Palmesøndag
29. marts: Skærtorsdag
30. marts: Langfredag
1. april: Påskedag
2. april: Anden påskedag
8. april:: 1. søndag efter påske
15. april: 2. søndag efter påske
22. april: 3. søndag efter påske
27. april: Bededag - 4. fredag efter påske
29. april: 4. søndag efter påske
6. maj: 5. søndag efter påske
10. maj: Kristi himmelfartsdag
13. maj: 6. søndag efter påske
20. maj: Pinsedag
21. maj: 2. pinsedag
27. maj: Trinitatissøndag
3. juni: 1. søndag efter trinitatis
10. juni: 2. søndag efter trinitatis
17. juni: 3. søndag efter trinitatis
24. juni: 4. søndag efter trinitatis
1. juli: 5. søndag efter trinitatis
8. juli: 6. søndag efter trinitatis
15. juli: 7. søndag efter trinitatis
22. juli: 8. søndag efter trinitatis
29. juli: 9. søndag efter trinitatis
5. august: 10. søndag efter trinitatis
12. august: 11. søndag efter trinitatis
19. august: 12. søndag efter trinitatis
26. august: 13. søndag efter trinitatis
2. september: 14. søndag efter trinitatis
9. september: 15. søndag efter trinitatis
16. september:16. søndag efter trinitatis
23. september: 17. søndag efter trinitatis
30. september: 18. søndag efter trinitatis
7. oktober: 19. søndag efter trinitatis
14. oktober: 20. søndag efter trinitatis
21. oktober: 21. søndag efter trinitatis
28. oktober: 22. søndag efter trinitatis
4. november: Allehelgensdag
11. november: 24. søndag efter trinitatis
18. november: 25. søndag efter trinitatis
25. november: Sidste søndag i kirkeåret
2. december: 1. søndag i advent
9. december: 2. søndag i advent
16. december: 3. søndag i advent
23. december: 4. søndag i advent
24. december: Juleaftensdag
25. december: Juledag
26. december: Anden juledag
30. december: Julesøndag
Inspiration til søndagen: Interviews over tekstrækkerne
Kirkeårets mest kendte bibeltekster
I 2018 bruger man anden tekstrække